”THE BEATLES – EN FANTASTISK HISTORIE”

Foredrag eller syng-med-arrangement

Den nærmest utrolige beretning om de fire drenge fra Liverpool, som i 60’erne lagde hele verden for deres fødder med charme, udstråling og helt fantastisk musikalsk talent.

Foredraget kan afvikles som:

  • Enten

Fortællingen om The Beatles ledsaget af video/lyd eksempler, hvor gruppen selv spiller og synger

  • Eller

Fortællingen om The Beatles, hvor publikum selv får lov til at synge et udvalg af gruppens sange til foredragsholderens klaverakkompagnement.

"DU ER PÅ – ER DU PÅ’EN?”

Foredrag

Uanset om man er sælger, underviser, foredragsholder, konferencier, jobansøger, mødedeltager med noget på hjerte eller blot festtaler… uanset i hvilken situation man henvender sig mundtligt til en forsamling, er der faktorer, som man burde tænke på, men som alt for mange mennesker glemmer:

Er det en god ide at lave en ”rolle”?

Kan jeg gøre noget ved min lampefeber?

Kropssprog er vigtigt!

Hvad stiller jeg op med uundgåelige ”svipsere” undervejs?

Osv!

”DU ER PÅ – ER DU PÅ’EN?” kan også leveres som en kursusdag med praktiske øvelser.

“JAZZ AIN’T DEAD – IT JUST SMELLS FUNNY”

Foredrag

Jazzen er det 20 århundredes musikform. Den opstod, da århundredet var helt nyfødt og har udviklet sig lige siden.

Gennem video, lyd og fortælling kommer vi igennem jazzens historie og møder nogle af dens store skikkelser: Louis Armstrong, Duke Ellington, Charlie Parker, Miles Davis m.fl.

”FORTÆL EN HISTORIE!”

Foredrag

Fortællekunsten lever et kummerligt liv i det 21. århundrede! Vi er på alle leder og kanter omgivet af skærme, som kan forsyne os med historier, så hvorfor overhovedet fortælle selv?

Fordi vi efterhånden har mistet fornemmelsen af den magiske stemning, der kan være mellem en levende fortæller og et og et levende publikum. Og fordi vi trænger til at få billederne væk fra skærmene og ind i vore hoveder!

Jeg giver i løbet af foredraget mine bud på:

  • Fortællekunst i praksis.
  • Hvorfor jeg mener, vi bør genoplive historiefortællingens kunst.
  • Hvad man kan tage fat på som fortæller.
  • Hvordan man kan gøre.

”FORTÆL EN HISTORIE!” kan også leveres som en kursusdag med praktiske øvelser.

”MOZARTS TID, LIV OG MUSIK – OG LIDT OM HANS SPECIELLE HUMOR”

Foredrag

Verden har formentlig aldrig set (og hørt!) et større musikalsk geni end drengen fra Salzburg.

Historien om Wolfgang Amadeus Mozarts liv er helt enestående.

Vi gennemgår hans og hans families liv, samtidig med at vi stifter bekendtskab med hans tid, som var så forskellig fra vores egen tid, at det er svært at forestille sig.

Foredraget ledsages selvfølgelig af video/lyd eksempler på Mozarts musik.

Nogle eksempler vil for de fleste mennesker være mildt sagt overraskende!